FlexDanmark
En fleksibel transportordning for borgere med særlige behov og et supplement til kollektiv trafik, hvor busdriften er begrænset.
Introduktion
FlexDanmark havde et behov for en digital løsning, der kunne understøtte deres Flextrafik-service og gøre Flextrafik nemmere for både borgere og trafikselskaber.
Flextrafik er en fleksibel transportløsning, der tilbyder kørsel til borgere med særlige transportbehov og fungerer samtidig som et supplement til den kollektive trafik i områder eller tidsrum, hvor den almindelige busdrift er begrænset.
Da de henvendte sig til os, havde vi en dialog, hvor vi fik klarlagt præcis hvilke behov og forventninger, FlexDanmark havde. Sammen nåede vi frem til, at en custom løsning var det rigtige for FlexDanmark. Vi har derfor både udarbejdet et custom website samt en custom app for FlexDanmark.
Løsningen er udviklet i samarbejde med de danske trafikselskaber Fynbus, Midttrafik, Movia, NT og Sydtrafik og har til formål at gøre det let at bestille ture for borgerne og at gøre det enkelt for redaktørerne hos trafikselskaberne at administrere løsningen.


Umbraco-baseret integrationsløsning.
Løsningen er todelt og består både af en web-version og en app. Men for at gøre det så enkelt, og ikke mindst tidsbesparende, som muligt, deler de to løsninger samme backoffice. På den måde skal redaktører kun administrere løsningerne ét sted.
Løsningerne benytter Umbraco-CMS, der er kendt som et meget brugervenligt og intuitivt backoffice – og det er præcis den oplevelse, vi også hører fra vores kunder.
Flextrafik er en såkaldt "multi-site"-løsning, som håndterer alle trafikselskabernes bestillingsplatforme i samme backoffice. Umbracos brugerstyring gør det også nemt at administrere adgangen til de 5 forskellige subsites og desuden er løsningen integreret med trafikselskabernes loginplatform.
Cross-platform app
I samråd med FlexDanmark blev vi enige om også at udvikle en bestillingsapp, for at gøre bestillingen af flextrafik så brugervenlig som muligt.
I appen er det muligt for borgeren at vælge det trafikselskab, som kører i borgerens område og derefter specificere ønsket dato, tid, særlige hensyn m.m. Turen kan betales direkte i appen, da den er integreret med Nets.
Appen er udviklet i .NET MAUI, som muliggør udvikling med en enkelt kodebase.
Det betyder at appen er udviklet som en såkaldt cross-platform app, hvilket betyder at den samme app fungerer på tværs af forskellige enheder og systemer - f.eks. iOS, Android og Windows.
Det sikrer en ensartet brugeroplevelse og forenkler samtidig vedligeholdelsen, da koden kun skal opdateres ét sted.


Optimeret til at imødekomme WCAG-standarderne
I udviklingen af FlexDanmarks flextrafik-app og -hjemmeside har vi haft et stærkt fokus på at sikre, at løsningen er tilgængelig for alle brugere, særligt da en stor del af målgruppen for flextrafik er personer med forskellige former for handicap.
For at imødekomme disse behov og sikre, at appen og hjemmesiden er brugbare for alle, er løsningen optimeret til at imødekomme WCAG-standarderne, hvilket netop gør appen tilgængelig for brugere med forskellige handicaps.
For at en løsning overholder WCAG-standarderne, kan man meget simpelt sige, at den skal være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.
