TRIO

Fleksibel websiteplatform til musikformidling

Introduktion

 

TRIO er en organisation dedikeret til at udbrede jazzmusikken gennem koncerter i samarbejde med spillesteder i hele Trekantområdet.
Med omkring 120 årlige arrangementer havde de behov for en digital platform, der kunne understøtte deres omfattende program og sikre en smidig administration.

For at imødekomme dette udviklede vi et Umbraco-baseret website, der giver TRIO en fleksibel og brugervenlig løsning til at håndtere både koncertkalender og andet musikrelateret indhold. Med denne platform kan de nemt opdatere deres arrangementer, samarbejde med spillesteder og præsentere deres koncerter på en overskuelig måde.

Koncerter 

Hovedfunktionen på websitet må være "Kommende koncerter". I Umbraco-backenden kan TRIO nemt oprette og administrere events og koncerter, hvor de kan tilføje billeder, beskrivelser, datoer, eksterne links, lokationer og meget mere. 
Dette gør det muligt for frontendbrugerne hurtigt at få adgang til detaljer om de forskellige koncerter og nemt bestille billetter. Desuden kan brugerne søge efter events og filtrere på dato, byer og spillesteder, hvilket gør det lettere at finde præcis de arrangementer, de er interesserede i.

Artikler

TRIO er mere end bare en koncertarrangør – de er en aktiv formidler af jazzens historier, tendenser og kunstnere. For at styrke deres position som et kulturelt samlingspunkt for jazzmusikken, giver platformen TRIO mulighed for at oprette artikler på deres website.
Dette gør det muligt for dem at samle videoindhold, interviews og nyheder ét centralt sted.

I backenden kan redaktørerne nemt tilføje tags, som f.eks. ‘Nyhed’, til hver artikel. Disse tags gør det muligt for frontendbrugerne at filtrere og finde relevant indhold hurtigt og nemt, når de navigerer på websitet.

Centralt sponsor-modul 

En af de smarte funktioner ved Umbraco CMS er muligheden for at oprette ‘genanvendeligt indhold’.
Det betyder, at man kan oprette indhold ét sted, som derefter kan bruges på tværs af hele sitet. Denne funktion sparer en masse tid, da man slipper for at oprette og opdatere indhold flere steder.

For TRIO betyder det, at de kan oprette deres sponsorer som ‘genanvendeligt indhold’.
De opretter simpelthen sponsorerne ét sted med logo og et link til sponsorens hjemmeside, og derefter kan de nemt bruge sponsoren flere steder på sitet uden at skulle opdatere hver enkelt placering.

Bygget på Umbraco CMS 

Websitet er bygget på Umbraco, et fleksibelt og brugervenligt CMS, der giver TRIO fuld kontrol over indholdet. Umbraco gør det muligt for redaktørerne at oprette, opdatere og organisere indhold på en intuitiv måde. Og netop intuitiviteten og brugervenligheden er noget Umbraco er kendt for - en kvalitet, som vi ofte hører, at vores kunder også sætter stor pris på.

Med Umbraco som fundament får TRIO en skræddersyet platform, der kan vokse og tilpasses i takt med organisationens behov.
CMS’et understøtter en række funktioner, såsom genanvendeligt indhold og integrationer, der gør administrationen af både koncertkalender, sponsorer og multimedieindhold enkel og effektiv.