-
Ideudvikling og forretningsplanlægning
Først skal du beskrive din idé til appen og lave en forretningsplan for, hvordan appen skal lanceres og markedsføres. Det er også her, du skal definere målgruppen for appen og undersøge, om der allerede findes lignende apps på markedet. -
Design og wireframing
Når du har styr på din ide, er det næste step at blive en smule mere konkret.
Det gør du ved at udforme appens visuelle design og brugergrænseflade (UI som står for User Interface).
Dette kan ske ved hjælp af wireframes, som er skitseagtige fremstillinger af appens skærmbilleder og navigation. Wireframing hjælper med at visualisere appens struktur og funktionalitet.
Hos Diviso bruger vi både fancy digitale værktøjer som Adobe XD og Figma til at wireframe - men vi bruger altså også gerne helt analoge værktøjer som whiteboards og papir (du skal være velkommen til at bruge vores wireframe-skabeloner, download dem her)
Når wireframes er på plads, skal designet laves. Det er i denne fase at der bliver taget stilling til farver, former, skrifttyper og meget andet - altså appens visuelle udtryk. -
Specifikation og Udvikling
Når du har lavet wireframes, er det tid til at skrive en specifikation som beskriver din løsning lidt mere detaljeret end dine wireframes. Ofte giver det rigtig god mening at indsætte wireframes i din specifikation. Når specifikationen er på plads, skal vores udviklere i gang med at skrive kode - altså at programmere din app. Der kan være tale om både frontend- og backend-udvikling, hvor frontenden er den del af appen, som brugeren interagerer med, mens backenden er den del, som kører i baggrunden og sørger for at hente og gemme data. -
Testning og debugging
Når appen er udviklet, skal den testes for at sikre, at den fungerer korrekt og er fejlfri. Hos Diviso sker testning både manuelt og automatisk. Manuelle tests sker ved at en, eller flere, testere gennemgår appen for at finde fejl og automatiserede tests sker ved at appen testes ved hjælp af et program. -
Udgivelse og vedligeholdelse
Når appen er testet og fejlfri, kan den udgives på appstores eller andre platforme, hvor den kan downloades af brugere.
Hos Diviso har vi mange års erfaring med at få godkendt apps hos både Apple, Google og Microsoft - og derfor bliver deres retningslinjer tænkt ind i hele udviklingsprocessen.
Appen skal også vedligeholdes med opdateringer og fejlrettelser for at sikre, at den fortsat fungerer korrekt - det klarer vi også nemt