Der går ikke mange dage imellem, at vi bliver kontaktet af spændende mennesker med spændende projekter. Nogle af disse projekter er så hemmelige, at vi bliver bedt om at underskrive en fortrolighedsaftale, hemmelighedsaftale, non-disclosure (NDA) - ja, kært barn har mange navne.

Det siger vi dog altid nej tak til, hvilket der er flere årsager til - og det har jeg forsøgt at forklare herunder.

Udtryk for mistillid
At starte et samarbejde med mistillid til hinanden er aldrig en god start. 
Vi tror på, at det er vigtigt at have tillid til hinanden - og i vores øjne er en NDA et udtryk for, at man som udgangspunkt har mistillid til hinanden. Det udgangspunkt har vi ikke lyst til.

En NDA afgrænser os
Hvis en NDA skal virke, skal den være uafhængig af om samarbejdet bliver til noget eller ej - ellers er den ingenting værd.
Tro det eller ej, men det er ikke alle de kunder, vi har møder med, som ender med at købe noget af os (desværre).
Det betyder, at hvis en kunde præsenterer en idé for os den ene uge, modtager et tilbud og takker nej - ja, så vil en NDA begrænse os i at levere en løsning til den kunde, der kommer med en tilsvarende ide ugen efter...

Vi kan godt holde på en hemmelighed
Vi kunne ikke drive vores forretning, hvis vi ikke kunne holde på hemmeligheder og behandle alt den viden, vi får, fortroligt.
Vi sidder med meget følsomme og fortrolige oplysninger hver eneste dag - og dem værner vi meget om.

En svær situation
Vi elsker at udvikle nye ting, og det er derfor meget irriterende, hvis vi er nødt til at sige nej til at underskrive en NDA. 
Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil høre om din nye idé - men du er nødt til at stole på, at vi ikke render hen til din konkurrent med den.